Efterskoler i Danmark er for skoletrætte elever eller elever med særlige behov eller interesser.
Se og lyt også til efterskolesang
Her kan du finde flere oplysninger om efterskoler. Danmark har både efterskoler i Jylland og på øerne. Et efterskoleophold har givet mangen en elev en god oplevelse, som har gjort, at den unge er kommet videre i sit liv på en god måde.
Da opholdet på en efterskole er som på en kostskole, så kommer man meget tættere på hinanden. Derfor udvikler der sig ofte gode venskaber, som de unge kan have glæde af mange år senere.
Samtidig giver livet på efterskoler spændende indhold i hverdagen og skolegangen. For selvfølgelig er meningen med at gå på efterskole, at man skal lære noget.
Det gør langt de fleste efterskoleelever også. De får både tilegnet sig nyttige kundskaber og faglige færdigheder, og de får modnet sig som alle unge har haft brug for.
Der er også rigtigt mange succeshistorier om ordblinde børn og unge, som først på den særlige efterskole for ordblinde for alvor kom i gang med at læse og skrive. Nogle mennesker har nemt ved at komme i gang med at læse, mens mange må kæmpe mere eller mindre med at få udviklet læsefærdigheden.
Ingen kan gøre for, at man er ordblind, og det har intet med begavelse at gøre. Det er simpelthen en vanskelighed i at afkode bogstaver i rækkefølge og få dem ’oversat’ til stavelser og ord, så man kan læse hele meningen af teksten.
Den daglige træning er uhyre vigtig for al opnåelse af en færdighed. Og for så indviklet en ting som at lære at læse, skal man virkeligt være ihærdig med at læsetræne, for at få udviklet læsekompetencen. Som sagt gør efterskoler med speciale i at hjælpe ordblinde en rigtig god indsats, så den ordblinde kommer over sit handicap ved hjælp af ordblindelærere, der netop er specialister i at hjælpe svage læsere. – Erfaringen viser, at det aldrig er for sent med at blive bedre til at læse og stave rigtigt.
Efterskoleophold på tegnefilm: